Tina Christoffersen
2004-12-25 18:36:44 UTC
Hej Gruppe
Først en længere udredning:
Min bedstemor skvattede for et halvt års tid siden og brækkede en hofte.
Efter opereation er hun kommet på rolator-holdet og hun har en del smerter,
som skal trænes væk.
Men det der træning bliver ikke altid til så meget. Hun siger, at på især de
dårlige dage med mange smerter, så ønsker hun sig rigtigt meget en kat - hun
er overbevist om, at sådan en kan fjerne fokus fra smerter til noget mere
livsbekræftende.
Det lyder jo umiddelbart ikke specielt overbevisende som om, at hun skal
have kat...
Men faktisk er hun helt syg med katte. Hun har før passet min, og jeg skal
love for, at den blev passet. Hvis en dør stod på klem (som den sagtens
kunne åbne med en pote) så kiggede den bebrejdende på hende, og hun fløj op
for at åbne for den. Der blev håndfodret og småsnakket hele dagen, det var
ikke opmærksomhed, den kat savnede :-)
Faktisk er det her med at få en kat været et tilbagevendende emne de sidste
mange år - men hun er bekymret for, at der skal ske noget, som gør, at hun
ikke kan passe den - og det er jo så ikke blevet bedre på det sidste.
Hun er blandt andet bekymret for at:
- Kattebakken skal tømmes
- Katten skal holdes inde, både når hun går ud og når hun får gæster (Med
rolator er det ikke så snildt at få fanget kræet og få lukket døren.)
- Den skal jo også til dyrlæge en gang imellem
- Det skal være en relativt rolig kat - og hvordan sikrer man, at man får
det?
- Hvad hvis der sker noget, så hun ikke kan have den længere?
Jeg er jo af den overbevisning, at når man er så glad for katte som hun er,
så skal man dæleme også have en. Og jeg tror virkelig, at det ville være
godt for hende, både fysisk og psykisk. Jeg har sagt til hende, at hvis hun
ikke kan have katten mere, skal jeg nok tage den.
Men andre, som hun har luftet ideen overfor, er ved at gå baglæns. Et
familiemedlem, der bor tæt på, og som nok frygter, at det bliver hende, der
kommer til at tømme kattebakken. Og hjemmeplejen, som måske ikke har gode
erfaringer med den slags projekter (de kommer en gang hver 14. dag og gør
rent og bader hende.)
Nu mener jeg jo, at problemer er til for at løses. Og jeg har da et par
ideer til, hvordan man kan gøre nogle af tingne. For eksempel flere
kattebakker med godt grus en skolepige, der kommer tre gange om ugen og
tømmer dem.
Men hvordan ser det egentlig ud i resten af verden? Kender i nogle gamle
eller handicappede, der har kat, og hvordan ordner de de dersens ting? Er
der gode eller dårlige erfaringer med det?
mvh. tina
Først en længere udredning:
Min bedstemor skvattede for et halvt års tid siden og brækkede en hofte.
Efter opereation er hun kommet på rolator-holdet og hun har en del smerter,
som skal trænes væk.
Men det der træning bliver ikke altid til så meget. Hun siger, at på især de
dårlige dage med mange smerter, så ønsker hun sig rigtigt meget en kat - hun
er overbevist om, at sådan en kan fjerne fokus fra smerter til noget mere
livsbekræftende.
Det lyder jo umiddelbart ikke specielt overbevisende som om, at hun skal
have kat...
Men faktisk er hun helt syg med katte. Hun har før passet min, og jeg skal
love for, at den blev passet. Hvis en dør stod på klem (som den sagtens
kunne åbne med en pote) så kiggede den bebrejdende på hende, og hun fløj op
for at åbne for den. Der blev håndfodret og småsnakket hele dagen, det var
ikke opmærksomhed, den kat savnede :-)
Faktisk er det her med at få en kat været et tilbagevendende emne de sidste
mange år - men hun er bekymret for, at der skal ske noget, som gør, at hun
ikke kan passe den - og det er jo så ikke blevet bedre på det sidste.
Hun er blandt andet bekymret for at:
- Kattebakken skal tømmes
- Katten skal holdes inde, både når hun går ud og når hun får gæster (Med
rolator er det ikke så snildt at få fanget kræet og få lukket døren.)
- Den skal jo også til dyrlæge en gang imellem
- Det skal være en relativt rolig kat - og hvordan sikrer man, at man får
det?
- Hvad hvis der sker noget, så hun ikke kan have den længere?
Jeg er jo af den overbevisning, at når man er så glad for katte som hun er,
så skal man dæleme også have en. Og jeg tror virkelig, at det ville være
godt for hende, både fysisk og psykisk. Jeg har sagt til hende, at hvis hun
ikke kan have katten mere, skal jeg nok tage den.
Men andre, som hun har luftet ideen overfor, er ved at gå baglæns. Et
familiemedlem, der bor tæt på, og som nok frygter, at det bliver hende, der
kommer til at tømme kattebakken. Og hjemmeplejen, som måske ikke har gode
erfaringer med den slags projekter (de kommer en gang hver 14. dag og gør
rent og bader hende.)
Nu mener jeg jo, at problemer er til for at løses. Og jeg har da et par
ideer til, hvordan man kan gøre nogle af tingne. For eksempel flere
kattebakker med godt grus en skolepige, der kommer tre gange om ugen og
tømmer dem.
Men hvordan ser det egentlig ud i resten af verden? Kender i nogle gamle
eller handicappede, der har kat, og hvordan ordner de de dersens ting? Er
der gode eller dårlige erfaringer med det?
mvh. tina